it-underviser

Synes du, at undervisning af unge mennesker er noget af det mest berigende og givende som findes?

Vil du påtage dig rollen som underviser, skaber af relationer og leder af klasserummet for vores helt unge og unge voksne elever på grundforløbet? Har du en positiv og fleksibel indstilling til opgaver og udfordringer. Hvis ja, er du måske det nye medlem af vores stærke team på Tietgen Business i Odense.

Tietgen Business søger snarest og senest pr. 1. februar 2018 underviser i IT faget primært på B-niveau. Undervisningskompetence i øvrige fag fra den merkantile fagrække, vil være en fordel.

Kvalifikationer:

For at undervise på B-niveau skal du have en uddannelse på kandidatniveau eller HD. For at undervise på C-niveau skal du have en uddannelse på bachelorniveau, men også ansøgere med relevante erhvervserfaringer kan komme i betragtning. Pædagogisk uddannelse er en fordel.

Hvem er vi:

Vi er en stor, veldrevet handelsskole med ca. 750 elever og godt 40 undervisere i Tietgen Business afdelingen. Vi har en velforankret teamstruktur. Vores undervisere har en meget bred vifte af uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde, det betragter vi som en styrke og medvirkende til at give afdelingen øget dynamik.

Ansættelse og løn:

Forventet tiltrædelse snarest og senest den 1. februar 2018. Der er tale om en stilling på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Yderligere oplysninger:

Alle interesserede uanset alder, køn, race religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.  

Læs mere om Tietgen Business på  http://www.tietgen.dk/business eller kontakt forstander Bo Ravn på bora@tietgen.dk for flere oplysninger.

Ansøgningsfrist: 

Mandag den 18.12.2017. 

Ansøgning modtages kun via denne ansøgningsformular, hvor du har mulighed for at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter ( i alt max. 2 filer).