it-underviser

Tietgen Kompetence Center udbyder AspIT, en erhvervsrettet IT-uddannelse for unge med Aspergers Syndrom eller lignende. Formålet med uddannelsen er, at de unge opnår beskæftigelse inden for IT-området. Uddannelsen udbydes af erhvervsskoler 10 steder i Danmark. 

Vi lægger vægt på, at du har en bred og solid it-faglig og pædagogisk baggrund. Du skal kunne relatere teori til praksis, samt have erfaring i erhvervslivets anvendelse af it-metoder, teknikker og værktøjer, samt deres behov for it-kompetencer. Ansøgere med formel it-uddannelse, f.eks. datamatiker, datateknikker eller it-supporter og relevant erhvervserfaring, samt kendskab til elevgruppens særlige forudsætninger foretrækkes.

Vi søger:

  • en struktureret underviser, der kan støtte elevernes individuelle kompetenceopbygning og trives med en stor andel selvstændigt arbejde, men også med tætte og forpligtende samarbejder med andre undervisere, specialpædagogiske vejledere og leder.
  • en underviser, der trives med mange bolde i luften, og kan bevare overblikket og fokus, og samtidig fordyber sig i detaljer – på vej mod definerede mål.
  • en underviser, der både kan forestå undervisningsforløb af små hold (inden for især hjemmesidekonstruktion med CMS og programmering) og varetage rollen som værkstedsleder i et it-værksted, hvor alle arbejder med hver deres.

Du vil blive en del af et tværfagligt team af medarbejdere, der er passionerede både i forhold til deres fag og den mission, der ligger i dette særlige uddannelsestilbud. Det er en forudsætning, at du er meget fleksibel, rummelig og har en positiv indstilling til teamarbejde og udvikling, da du skal fungere i et engageret underviserteam, der løbende evaluerer og udvikler undervisningens form og indhold. Du skal være parat til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse pr. 30. juli 2018 eller snarest derefter. Ansættelsen er på fuld tid. Ansættelsen finder sted efter relevant overenskomst med Finansministeriet. Du vil få base i Odense, men med periodiske forløb i Næstved.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger:

Du kan læse meget mere om AspIT på aspit.dk. Du er også velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kimmie Falk på 65452515.

Ansøgningsfrist 30. maj 2018.

Ansættelsessamtaler 5. juni 2018. 

Ansøgning modtages kun via denne ansøgningsformular, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og andre relevante bilag. (max. 2 filer).