undervisere til merkantile fag på eud og eux

 

Synes du, at undervisning af unge mennesker er noget af det mest berigende og givende som findes?
Vil du påtage dig rollen som underviser, skaber af relationer og leder af klasserummet for vores helt unge og unge voksne elever på grundforløbet?
Har du en positiv og fleksibel indstilling til opgaver og udfordringer.
Hvis ja, er du måske det nye medlem af et af vores stærke team på Tietgen Business i Odense.

Tietgen Business søger med tiltrædelse den 1. august 2018 undervisere til EUD og EUX i merkantile fag:

  • IT B og C
  • Afsætning B og C
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Erhvervsøkonomi C
  • Matematik B og C
  • Engelsk C
  • Erhvervsjura C
  • Uddannelsesspecifikke fag

Kvalifikationer

For at undervise på B-niveau skal du have en uddannelse på kandidatniveau eller HD. For at undervise på C-niveau skal du have en uddannelse på bachelorniveau, men også ansøgere med relevante erhvervserfaringer kan komme i betragtning. Pædagogisk uddannelse er en fordel. Undervisningskompetence i mere end et fag vil være en stor fordel. Vores ideelle underviser har både en relevant erhvervsbaggrund samt formel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. 

Hvem er vi

Vi er en stor, veldrevet handelsskole med ca. 700 elever og godt 40 undervisere i Tietgen Business afdelingen. Vi har en velforankret teamstruktur. Vores undervisere har en meget bred vifte af uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde, det betragter vi som en styrke og medvirkende til at give afdelingen øget dynamik.

Ansættelse og løn

Forventet tiltrædelse den 1. august 2018. Der er tale om stillinger på fuld tid og/eller på deltid, såvel faste som vikariater. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Yderligere oplysninger og ansøgningsfrist

Alle interesserede uanset alder, køn, race religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.  

Læs mere om Tietgen Business her eller kontakte forstander Bo Ravn på 65 45 26 05 eller på bora@tietgen.dk for flere oplysninger.

Ansøgningsfrist fredag den 11. maj kl 12.00. Samtaler forventes afviklet i uge 21.

Ansøgning modtages kun via denne ansøgningsformular, hvor du har mulighed for at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter ( i alt max. 2 filer).