Erhvervsuddannelserne på tietgen hitter

Danske regioner offentliggjorde for nylig en undersøgelse af behovet for arbejdskraft fordelt på brancher, og her kom området kontor, handel og forretningsservice ud som de brancher, hvor der i 2025 er størst behov for arbejdskraft, altså gode jobmuligheder. På trods af øget nethandel og ændringer i detailhandlen er der altså fortsat masser af brancher, der efterspørger faglærte, der kan handle, har interesse for økonomi og fremfor alt kan yde god service.

”Det er som om de unge har set denne prognose” udtaler Bo Ravn, forstander på Tietgen Business. "I hvert fald er søgningen direkte fra folkeskolen, men også fra de unge voksne, steget ganske meget i forhold til sidste år. Prognose eller ikke prognose, så har de unge for alvor fået øje på de fleksible muligheder, der ligger i at kombinere erhvervsuddannelser med fag på gymnasialt niveau, som giver dem adgangen til gode jobs eller videregående studier. Erhvervsuddannelserne (EUD) kan være så korte som ½ eller et helt år, mens overbygningen med EUX tager 2 år."

”Kravene er øget og tempoet sat op. Man skal virkelig være oppe på tæerne både i folkeskolen før start på ungdomsuddannelse, men også undervejs i uddannelsen, hvis man skal gennemføre. Også det har de unge elever taget til sig, og efterspørger selv højere niveauer på deres valgfag”, siger Bo Ravn.

Tietgen Business starter vi i august 2017 knap 600 nye elever, og har oplevet en vækst på omkring 20% ift. august 2016 i tilgangen direkte fra folkeskolen.