Minister blev klogere på Tietgen Business

Eleverne bød ind med deres overvejelser om bl.a. studievalg, erfaringer med studiet og studiemiljøet på Lerchesgade. Der var også tid til at byde ind med de problematikker og benspænd, som eleverne oplever i denne del af uddannelsessektoren. Mette Windt, som er elevrådsformand, var glad for oplevelsen ” Det var lærerigt, og der var en god debat. Folk var gode til at sige, hvad de mente, og hvad de synes skal laves om på uddannelsen. Ministeren tog rigtig godt imod vores input,” fortalte Mette Windt efterfølgende.

Rektor på Tietgen Business Bo Ravn bød den liberale minister velkommen, inden debatten gik i gang. Han mener, at besøg som disse tjener flere formål. ” Vi og eleverne er meget glade for at ministeren tager sig tid til en dialog som denne. Det er et udtryk for et stærkt demokrati, at vi på skolen får besøg af landets undervisningsminister. Samtidigt er det sundt for vores elever at opleve, de faktisk bliver hørt og har en stemme – også i de øverste politiske luftlag. Eleverne havde nogle rigtig gode indspark, som jeg er sikker på, at ministeren tager med sig videre. Vi er som uddannelse underlagt en del afgørende rammer, som er politisk definerede. Derfor er adgang til ministeriet og meningsudvekslinger som denne meget vigtige, ” slutter Bo Ravn.

Elevrådsforman Mette Windt fangede desuden ministeren på Facebook-live – se klippet på Tietgen Business Facebook-side www.facebook.com/tietgenbusiness