English

Fletning af dokumenter (brevfletning) - online

Du lærer at lave masseforsendelser til fx breve, etiketter og e-mails ved brug af funktionen brevfletning i Word.

Du arbejder med brevfletningsfunktioner til udarbejdelse af breve, e-mails, adresselister og labels i forbindelse med virksomhedens kommunikation herunder fx nyhedsbreve. Du får indblik i brevfletningsfunktionerne, så du har forudsætninger for at vurdere programmets muligheder i forhold til opgavens karakter.

Dette er et online kursus, hvor du deltager via din computer eller tablet.
Du har elektronisk adgang til alle undervisningsmaterialer i vores læringsportal, så du kan arbejde med kurset både på arbejde og hjemmefra.
Du kan altid komme i kontakt med dine undervisere via mail, videomøder eller fremmøde på skolen.

Indhold

Vores online kurser indeholder typisk tekster, videoer, opgaver, quizzer, digitale tests m.m. Du følger en kursusplan, hvor det fremgår, hvad du skal læse, løse og aflevere. Du har adgang til undervisningsmaterialet døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig.

Fletning til masseproduktion

  • fletning til breve, labels (etiketter), lister og e-mails
  • fletning til udvalgte modtagere fra en datakilde (filtrering)
  • fletning i sorteret orden
  • fletning fra forskellige typer af datakilder
  • elementær vedligeholdelse af datakilder.

Programversion

Word 2016

Udbytte

Du lærer at brevflette til breve, e-mails, etiketter (labels) og lister (mapper). Du lærer at benytte forskellige typer af datakilder fra tekstfiler, regneark og databaser samt kontaktpersoner fra et e-mail-program.

Målgruppe

Kurset henvender sig til personer, som arbejder med (eller skal arbejde med) brevfletning i en virksomhed.

Forudsætninger

Ingen. Det vil dog øge dit kursusudbytte, hvis du har it-kendskab på et grundlæggende niveau.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 188,00
Højtuddannet: kr. 692,35