English

Standardisering af dokumenter - online

Du lærer at benytte typografier og oprette standarddokumenter i Word ved hjælp af skabeloner til ensretning af layout og dokumentoprettelse.

Du arbejder med standardisering af dine dokumenter, så du kan spare tid i det daglige arbejde fx ved at oprette skabeloner og benytte autotekster og ”hurtige dele”. Du lærer også at anvende typografier for at standardisere dine tekster og opnå et ensartet layout.

Det er et online kursus, hvor du deltager via din computer eller tablet.
Kurset indledes typisk med en orientering om de it-platforme, vi arbejder med, og du præsenteres for din underviser. Herefter har du adgang til alle undervisningsmaterialer i vores læringsportal, så du kan arbejde med kurset både på arbejde og hjemmefra.
Du kan altid komme i kontakt med underviser via mail, videomøder eller fremmøde på skolen.

Indhold

Vores online kurser indeholder typisk tekster, videoer, opgaver, quizzer, digitale tests m.m. Du følger en undervisningsplan, hvor det fremgår, hvad du skal læse, løse og aflevere. Du har adgang til undervisningsmaterialet døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig. 

Der vil være afleveringsfrister, du skal overholde for at få kursusbevis.


Skabeloner
  • programmets indbyggede skabeloner 
  • personlige skabeloner for fx breve, notater og rapporter
  • kontrolelementer, indsætte felter til indskrivning af variable data (fx modtager, dato, afsender).
Dokumentkomponenter (hurtige dele) 
  • autotekster 
  • felter
Typografier 
  • foruddefineret skriftformatering (skrifttype, -størrelse. -justering m.v.)
  • oprettelse og redigering af egne typografier

Programversion

Word 2016.

Udbytte

Du lærer at oprette skabeloner og benytte fx autotekster, samt at oprette og anvende typografier for at standardisere dine dokumenter og opnå et ensartet layout.

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til personer, som ønsker at standardisere en virksomheds interne og eksterne korrespondance i Word.

Forudsætninger

Ingen. Det kan dog øge dit udbytte af kurset, hvis du har et grundlæggende kendskab til Word.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 188,00
Højtuddannet: kr. 692,35