English

Et miljø vi trives i

Individuelle erfaringer og kompetencer er byggestenene, der er med til at skabe et fælles inspirerende miljø, hvor voksne er sammen om at lære

Et stærkt og voksent studiemiljø

For os er et godt studiemiljø flere ting - bl.a. gode faciliteter, engagerende og inspirerende undervisning, et levende sted, hvor du som elev har mulighed for at udfolde dig, samt alle de ekstra aktiviteter, som skolen tilbyder dig udenfor klasselokalet. Fx introture, fredagscafé, fester, internationale studieture og studieophold i udlandet.

Voksenmiljø

På Tietgen Business har vi et separat voksenmiljø med egen bygning, klasselokaler og et team af lærere, der er dedikerede voksenundervisere.
Som voksenelev kommer du med erhvervserfaringer og oplevelser, som vi gerne inddrager i vores undervisning og bruger som et springbræt til ny læring. Vi arbejder fokuseret med de muligheder, som uddannelsen giver, og har fokus på både erhvervslivets elevpladser og brobygning på videregående uddannelser.

Hvornår er man voksen?

I skolens voksenmiljø går der både euv-elever og elever fra de er fyldt ca. 20 år, der tager en eud business eller en eux business. Det er vores erfaring, at elever, fra de er fyldt 20 år og opefter skaber et ambitiøst og lærerigt miljø, hvor individuelle erfaringer inspirerer og udvikles i tonen af gensidig respekt. 

Elevråd

Gennem skolens elevråd, kan du, også som voksen, selv være med til at sætte præg på skolens miljø og aktiviteter, bl.a. festerne og alle de fredagscafeér som skoleåret byder på.

SHOP IN - elevernes butik

I vores café i K-bygningen har vi SHOP IN, som er en butik, der drives af elever fra Tietgen PraktikCenter. I butikken kan du købe brugskunst af mærkerne Rice og HouseDoctor, delikatesser fra Nicholas Vahé, smykker fra Zefina og tøj fra Only og Jack & Jones.