English

Retten i Odense vinder årets læreplads

30 dage i retten var nok for Michael Davidsen, der ikke var i tvivl og indtillede sin læreplads til året pris

Jeg vil i retten

”Jeg har altid gerne ville arbejde inden for det offentlige, og da jeg besøgte Retten i Odense til et informationsmøde i foråret vidste jeg, at de skulle have en ansøgning” fortæller han.

En måned var nok
Efter tre måneder hos Retten i Odense har Michael ikke fortrudt sit valg. Faktisk er han så glad for elevvirksomheden, at han i september, efter blot en måneds ansættelse, besluttede sig for, at Retten i Odense skulle være med i opløbet om at blive Årets Læreplads 2014. ”Jeg havde ikke regnet med at vinde, fordi jeg jo kun havde været her i lidt over en måned, og tænkte at min ansøgning kunne være en opvarmning til næste gang” fortæller Michael Davidsen.

Onsdag den 26. november blev det så afsløret, at Årets Læreplads på Tietgen KompetenceCenter er Retten i Odense. Overrækkelse af prisen skete i Retten i Odenses lokaler på Albanigade, hvor uddannelseschef Jesper Stentoft fra Tietgen KompetenceCenter overrakte diplomet til Michael Davidsen og afdelingsleder Yvonne Prytz Hansen.

Et foregangsbillede når vi taler erhvervsuddannelse
En af de ting, der er tungen på vægtskålen for uddannelseschef Jesper Stentoft, er det fokus Retten i Odense har på, hvad Michael Davidsen skal lære i løbet af sine to år og måden virksomheden har formået at skabe rammerne for denne læring.

Michael Davidsen fortæller i sin indstilling, at han ”har haft flere arbejdspladser, men aldrig en arbejdsplads med samme glæde som kollegerne på Domhuset viser - både fagligt, kollegialt og socialt.” Det, at virksomheden så hurtigt har formået at sætte rammerne for læringen og skabe et godt arbejdsmiljø for Michael glæder Jesper Stentoft. ”Det fortæller om en virksomhed, som forstår vigtigheden i at skabe nogle gode rammer for, hvordan man lærer og sætte gode rammer for elevens arbejde bl.a. gennem uddannelses- og praktikplaner. Og det er noget vi arbejder rigtig meget med i vores samarbejde med virksomhederne” fortæller Jesper Stentoft, og fortsætter ”At Retten i Odense så formår at skabe dette er et foregangsbillede, når vi taler erhvervsuddannelse. Og vi på Tietgen bliver vi bare bekræftet igennem de ting, som Michael skriver i sin indstilling om højt fagligt niveau. Retten i Odense er med til at løfte fagligheden op hvor vi gerne vil have den.”  

Kåringen af Årets Læreplads
Årets Læreplads er en landsdækkende kampagne, som organisationen Danske Erhvervsskoler – Lederne står bag. Her kan elever indstille deres læreplads til at deltage i konkurrencen om at blive Årets Læreplads. ”Det gør man fordi man gerne vil gøre noget specielt for at løfte de her erhvervsuddannelser og vi har valgt at gøre noget unikt for at brande lige netop vores erhvervsuddannelse, som er den merkantile” fortæller uddannelseschef Jesper Stentoft.

Over 60 erhvervsskoler deltager i kampagnen, hvor der kåres en lokal vinder på hver erhvervsskole. Sidst i november kårer Danske Erhvervsskoler Årets Læreplads i Danmark blandt de knap 400 indstillede virksomheder.