English

ECOstyle er Årets Læreplads 2017

Odense-virksomhed vinder med deres første elev

Lise Lotte vil være uundværlig

Sammen med ECOstyles administrationschef Lone Skøtte modtog hun den 25. oktober 2017 prisen for Årets Læreplads på Tietgen. Prisen blev overrakt, da Tietgen hyldede de bedste lærepladser på Fyn ved et stort arrangement på Storms Pakhus med deltagelse af mere end 40 indstillede virksomheder. 

ECOstyles første elev

”ECOstyle er et kæmpe forbillede for alle de virksomheder, som overvejer at tage en elev ind, men som er usikre på om det kan lade sig gøre” fortæller Lise Lotte, og fortsætter: ”ECOstyle har givet mig den fremtid, jeg har drømt om i mange år. Og selvom jeg var skeptisk i starten, fordi der blev sagt, at jeg ville være virksomhedens første elev, så er jeg heldigvis blevet positivt overrasket. De har taget så godt imod mig, at jeg arbejder hårdt på at de ikke kan undvære mig, når min uddannelse er færdig”.

Administrationschef Lone Skøtte fortæller, at man fra ECOstyles side var sikre i deres sag, da de mødte Lise Lotte. ”Jeg var ret sikker her. På en moden pige, der ville nogle ting og som passede godt ind. Vi tog godt imod hende. Hun var værdsat fra første dag og så vokser man med opgaverne og skaber gode resultater. Det høster vi frugterne af i dag”, slutter Lone Skøtte.

Indstillet til Årets Læreplads i Danmark

Udover den lokale hæder som Fyns bedste læreplads har ECOstyle også mulighed for at blive hele Danmarks bedste læreplads 2017. Alle regioner indstiller deres vindere til den nationale kåring, som finder sted den 23. november 2017.