English

Online erhvervsuddannelser

Tag din eud business online og bliv klar til en elevplads i erhvervslivet på 5, 15 eller 20 uger. Længden på uddannelsen afhænger af din baggrund.

Tag dit grundforløb online og bliv klar til elevplads

Du har mulighed for at tage dit grundforløb (grundforløb 2) online. Det er fleksibelt for dig fordi du selv bestemmer hvornår og hvor du vil studere. 

Onlineundervisning tilpasses dig og din hverdag

Fjernundervisning eller onlineundervisning er super fleksibelt for dig, der har en travl hverdag eller som ikke lige bor i nærheden af Odense. Som onlineelev er du ikke bundet af mødetid, transport eller andet. Du kan studere på de tidspunkter, der passer ind i din hverdag og du kan studere hvor du vil. 

Vores undervisere på onlinekurserne og onlineuddannelserne er nogen af de bedste undervisere, der er specialiserede inden for det de gør. De har stor erfaring med at undervise online, og ved derfor hvad der skal til for at motivere og engagere dig i dine studier eller dit kursus. Du kan altid komme i kontakt med underviserne via mail, telefon eller video. 

Marco tog 5 ugers eud business

Marco Kiel Erhardt afsluttede i sommer 2018 en 5 ugers online uddannelse på Tietgen Business. Det var vigtigt for Marco, at han kunne tage uddannelsen online henover sommeren, da han startede på en elevplads hos Intel i München i august. Hør Marco fortælle om at læse 5 ugers online, og hvordan man godt kan få hjælp fra sin underviser, selvom man ikke sidder på skolen.

Kontakt os

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.