EUS Business - 5 uger

EUS på 5 uger er det forløb du KUN kan tage online, og er for dig, der har bestået en hhx eller en akademiudannelse med tilsvarende niveauer, og vil være klar til få en elevplads. 

Du har i forvejen erhvervsrettede fra din hhx-uddannelse, derfor vil du på dette forløb blive undervist i det vi kalder uddannelsesspecifikke fag målrettet den branche du gerne vil være elev inden for. 

Her kan du læse mere om de uddannelsesspecifikke fag og selve forløbet, hvor vi starter optag ca. hver 5. uge. 

Du afslutter de 5 uger med en grundforløbsprøve. Efter endt forløb kan du påbegynde din elevtid i en butik eller virksomhed.

Vælg branche inden start

Inden start skal du tage stilling til inden for hvilken branche du gerne vil arbejde som elev, fordi det er med til at bestemme dine uddannelsesspecifikke fag. Du kan vælge mellem følgende brancher:

  • Butik/detail, hvor du kan blive salgsassistent, dekoratør eller blomsterdekoratør. 
  • Handel, hvor du kan blive handels-, logistik-, indkøbsassistent
  • Kontor, hvor du kan blive kontorassistent inden for administration, offentlig administration, økonomi, revison, turisme eller spedition og shipping samt lægesekretær eller advokatsekretær 
  • Event, hvor du kan blive eventkoordinator. 

Forløbet kan alene tages som et onlineforløb. Forløbet er SU-berettiget.