Innovation

Er du kreativ og god til at finde på nye ideer? Kan du lide at arbejde selvstændigt? Og drømmer du om at starte din egen succesfulde virksomhed? Så kunne Innovation være noget for dig.

Innovation

På Tietgen Handelsgymnasiums studieretning "Innovation" får du en stor portion viden om, hvad det vil sige at starte egen virksomhed. Gennem ”Young Enterprise – Company Programme” får du lov til at starte og drive en rigtig virksomhed, og du får herved en bred og praktisk indføring i det spændende og krævende liv som iværksætter. Du lærer, hvordan en god ide kan gøres til et efterspurgt produkt, og du undervises i, hvordan du analyserer de forskellige faktorer – bl.a. kultur, historie, økonomi – som påvirker ethvert marked.

På Innovation  kommer du også til at trække på teorier inden for eksempelvis afsætning og markedsføring – vigtige områder, når du skal sælge dit produkt. Desuden byder innovationslinjen på salgsmesser, virksomhedsbesøg og foredrag.

Optagelse

Hvis du går i 9. eller 10. klasse hjælper din UU-vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og at søge via www.optagelse.dk inden 1. marts.

Hvis du er gået ud af skolen, skal du søge via www.optagelse.dk inden 15. marts.