international

På Tietgen Handelsgymnasiums Internationale linje udbyder vi fem studieretninger: Culture & Language med Tysk og SpanskGlobal Studies, International Business Economics and language og marketing and language.

Studieretningerne Global Studies og International Business (sidste er delvist engelsksproget) er for dig, der har lyst til at smage på den store verden - og som samtidig er optaget af økonomi og handel. For dig der tænder på det globale og som drømmer om en karriere i overhalingsbanen, hvor blikket løfter sig fra det danske smørhul.

På denne studieretning er fokus rettet mod forståelsen for andre kulturer, sprog og levevilkår. Du får gennem din studietid rig lejlighed at pakke kufferten. Du kommer til Bruxelles/Strasbourg, hvor du oplever EU indefra. På uddannelsens 2. år vil der være en tur til USA, hvor vi tidligere har besøgt New York og Washington

Kort sagt: en retning for dig, der tænder på selvstændighed, tolerance og selve lysten til at begå sig på den internationale scene.

På studieretningen Culture and Language med Tysk og Spansk handler om sprog og kultur. Denne studieretning går direkte i hjertet på dig, der elsker at kommunikere med mennesker fra andre lande. For dig, der gennem dine sprogkundskaber gør udebanen til din hjemmebane!

På denne studieretning dykker vi ned i andre kulturer. Du jonglerer med fremmedsprog – engelsk på A-niveau og derudover et andet fremmedsprog, nemlig tysk og spansk. Læg dertil, at du her får et grundigt kendskab til internationale erhvervs- og samfundsforhold. At du bliver tunet ind på arbejdet i internationale virksomheder og organisationer. At den internationale linje med sprog er en direkte indgang til studier på en række af landets videregående uddannelser.

Undervejs i forløbet kommer du på flere studieture.

Med andre ord: Du ender med en studenterhue, der uden problemer kan kyles i kufferten, når den store verden byder sig til.

Economics and language
Her finder vi en studieretning med fokus på sproget i Europas største økonomi - Tyskland, kædet sammen med netop forståelsen af, hvordan Danmarks økonomi er tæt forbundet med resten af EU og verden.

Studierejsen vil gå til en tysk destination.

Marketing and language
I denne studieretning kombinerer du det tyske sprog med faget afsætning. Denne er specielt interessant, da Tyskland er det marked hvor der afsættes flest danske vare.

Studierejsen vil gå til en tysk destination.

Rejser
I alle studieretninger er der en mindre studietur i første g., samt en lidt længere tur i anden g.

Optagelse

Hvis du går i 9. eller 10. klasse hjælper din UU-vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og at søge via www.optagelse.dk inden 1. marts.

Hvis du er gået ud af skolen, skal du søge via www.optagelse.dk inden 15. marts.