marketing

På marketinglinjen lærer du om, hvordan en virksomhed kommunikerer og markedsfører et produkt. Det handler om idéudvikling og branding. Men det handler også om alt det, der går forud for markedsføring – blandt andet markedsanalyse og afdækning af kundens behov.

Din fremtid
Marketinglinjen giver dig et ideelt udgangspunkt for videreuddannelse og karriere. Mange bruger marketinglinjen til at søge ind på cand.merc.-studiet på handelshøjskolen eller universitetet, mens andre vælger en marketinguddannelse på et erhvervsakademi. Marketinglinjen er også et oplagt springbræt til en elevplads i en kommunikationsvirksomhed.

Tæt på virksomhederne
"På marketinglinjen gør vi meget ud af varieret undervisning. Vi arbejder både praktisk og teoretisk. Det er eleverne rigtig glade for, fordi de kan se, at teorien fungerer i virkeligheden. Vi er i tæt kontakt med mange virksomheder - vi besøger dem, eller de kommer til os og fortæller om, hvordan de arbejder. Det betyder alt sammen, at eleverne får en følelse af, at marketinglinjen kan bruges til noget efter gymnasiet."

Allan Albrechtsen, underviser på marketinglinjen

Optagelse

Hvis du går i 9. eller 10. klasse hjælper din UU-vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og at søge via www.optagelse.dk inden 1. marts.

Hvis du er gået ud af skolen, skal du søge via www.optagelse.dk inden 15. marts.