Eliteidræt og elite e-sport

Dyrker du idræt eller e-sport på højt plan og vil du gerne tage din ungdomsuddannelse på samme tid?

Vi kan tilbyde et uddannelsesforløb, der tager hensyn til træning, turneringer og andre aktiviteter, der følger med når man dyrker idræt på højt plan. Sammen med din klub laver vi en plan for hvordan din hhx-uddannelse skal tilrettelægges.

Vi sørger for, at undervisningen flyttes eller at du får ekstraundervisning på et andet tidspunkt, når du har vigtige kampe eller turneringer.

Til eliteidrætsudøverne

Studieretning
Det er helt op til dig at bestemme, hvilken studieretning uddannelsen skal foregå på.
Men hvis du ønsker at gå i klasse med andre eliteidrætsudøvere, kan vi tilbyde studieretningen ”Sportsmanagement – eliteidræt”.
På denne studieretning får du fagene:

• Afsætning A
• Virksomhedsøkonomi A

og du har efterfølgende mulighed for at vælge Idræt på B-niveau.
Ud over et fællesskab med andre idrætsudøvere får du en studieretning med særlig fokus på at forstå markedsføring, drift, organisering og ledelse inden for
sport- og eventindustrien.

Træning på skolen
I vores helt nybyggede idrætshal ”C. F. TietgenBoxen” kan du styrke- og kredsløbstræne efter behov.

Team Danmark Uddannelsespartner
Vi er stolte af at kunne kalde os Team Danmark Uddannelsespartner.

På Tietgen Handelsgymnasium kan du vælge mellem en 3 eller 4-årig individuel Team Danmark ordning, med frit studieretningsvalg.

Du kan også læse mere om ordningen og de regler der gælder på Team Danmarks hjemmeside

Til Elite e-sportsudøverne

Du bestemmer selv, hvilken studieretning du vil gå på, men hvis IT generelt har din interesse kan vi bl.a. tilbyde vores Robotics studieretning med fagene:

  • Virksomhedsøkonomi A
  • IT A

Mere information 
Hvis du er Team Danmark elev:
Studievejleder Heidi Sejer
hese@tietgen.dk

Hvis du ønsker et særligt tilrettelagt hhx forløb:
Sportskoordinator Allan Albrechtsen
alal@tietgen.dk