Virksomheder
Som erhvervsgymnasium har vi et tæt samarbejde med forskellige lokale og internationale virksomheder.
Vi har fokus på at vise vores elever, at fagene handler om virkeligheden og kan bruges til noget.
Indlæg fra spændende erhvervsfolk
Til vores fællessamlinger inviterer vi spændende foredragsholder, og har således haft besøg af blandt andre:
- Jesper Buch - iværksætter og grundlægger af bland andet JustEat
- Konrad Kierklo - tidligere elev på Tietgen Handeksgymnaisum og Group CEO ved Miinto Group
- Peter Falktoft - tv- og radiovært
- Emma Holten - foredragsholder, feministisk aktivist og skribent
- Theis Brøgger - Kommunikationsdirektør i Arla
- Daniel Rye - fotograf
Afhængigt af fag inviterer lærerne oplægsholdere ud til deres klasser, som fortæller om markedsføring, kommunikation, branding m.m.
Virksomhedsbesøg for HHX-elever
Virksomhedsbesøg indgår som en naturlig del af undervisningen, så eleverne får mulighed for at lære mere om brancher og jobfunktioner i forskellige virksomheder.
Et virksomhedsbesøg kan enten bruges til at give eleverne en overordnet viden om hverdagen i en virksomhed eller bruges som et led i undervisningen – evt. i forbindelse med et projekt. Virksomhedsbesøg er en vigtig del af undervisningen, da eleverne her får et godt indblik i erhvervslivet og de arbejdsopgaver, som medarbejderne sidder med. Vi besøger både små lokale virksomheder og store internationale virksomheder, så du får et indblik i forskellige virksomhedskulturer.
Må vi besøge din virksomhed?
Vil I være vært ved et virksomhedsbesøg?
Et virksomhedsbesøg giver jeres virksomhed en enestående mulighed for at skabe en øget opmærksomhed og interesse overfor skolens elever. I får mulighed for at vise, hvad jeres virksomhed står for, hvordan jeres dagligdag fungerer, hvilke jobfunktioner der findes etc. Kontakt Lena Haubjerg Mortensen på lsoe@tietgen.dk for spørgsmål eller forespørgsler om besøg hos jer.
Samarbejdspartnere på Tietgen Handelsgymnasium
- Montana
- Vestfyens Bryggeri
- OB og Odense Sport og Event
- Coop
- Arla
- Inrotech