English

Danmarks Indsamling 2020

Sammen indsamlede vi 162.000 kroner. Tusind tak for jeres bidrag!

162.000 kroner til børn på flugt

På Tietgen Handelsgymnasium havde vi d. 31. januar 2020 aflyst den almindelige undervisning for vores elever i 1. og 2. g for i stedet at samle ind til Danmarks Indsamling. Og resultatet var igen i år overvældende! Hele 162.000 kroner kunne vi lørdag donere til Danmarks Indsamling.

Skolen summede hele dagen af aktivitet og spænding, og da vi om eftermiddagen slog dørene op for at byde velkommen til forældre, bedsteforældre, søskende, venner og bekendte, stod eleverne klar med salgs- og madboder, konkurrencer, auktioner og meget mere.

Her finder du en liste over virksomhedsbidragydere.

Optakt

Eleverne har hele efteråret været i gang med at udvikle idéer til indsamlingen, og de har fået indspark via foredrag af eksterne oplægsholdere om formålet med Danmarks Indsamling.

Onsdag d. 27. november gæstede den prisbelønnede fotodokumentarisk Jan Grarup Tietgen Handelsgymnasium, hvor han gennem sine fotografier beskrev situationen i nogle af de lande, der samles ind til.

Tirsdag d. 14. januar gæstedeHaifaa Awad Tietgen Handelsgymnasium. Haifaa Awad er en dansk læge og debattør, og har bl.a. arbejdet på et felthospital i en syrisk landsby under den syriske borgerkrig.

Begge foredragsholdere har givet eleverne et indblik i forholdene i kriseramte områder og endvidere give eleverne en fornemmelse af, hvad de indsamlede penge kan bruges til.

Læs mere om Danmarks Indsamling her