English

Culture and language

Tysk A - Kinesisk A

Studieretningen Culture & Language er for dig, der specielt er sproglig orienteret og som har lyst til at lære fremmedsprog og har lyst til at videreuddanne dig inden for fremmedsprog. Denne studieretning går direkte i hjertet på dig, der elsker at kommunikere med mennesker fra andre lande. For dig, der gennem dine sprogkundskaber gør udebanen til din hjemmebane. Vi dykker vi ned i andre kulturer og forsøger at forstå hvordan man kommunikerer bedst med mennesker fra andre lande.

På Culture and Language har du mulighed for at få en oplevelse for livet, og tage et 5 ugers studieophold i Kina, som en del af din hhx. Du vil blive undervist på Shanghai University of Finance and Economics og bo på campus sammen med studerende fra hele verden. Læs mere om opholdet her.

Du kommer til at jonglere med fremmedsprog, idet du har engelsk på A-niveau og derudover to andre fremmedsprog, nemlig tysk og kinesisk. Læg dertil, at du her får et grundigt kendskab til internationale erhvervs- og samfundsforhold. At du bliver tunet ind på arbejdet i internationale virksomheder og organisationer. At Culture & Language med i alt tre fremmedsprog på A-niveau er en direkte indgang til studier på en række af landets videregående uddannelser. Med andre ord: du ender med en studenterhue, der uden problemer kan kyles i kufferten, når den store verden byder sig til.

Studieretningsfag på Culture and Language

På Culture and Language har du disse studieretningsfag: 

  • Tysk A (fortsætter)
  • Kinesisk A (begynder)

Vær opmærksom på, at du med denne studieretning skal have matematik C.

Klik her og se, hvilke videregående uddannelser du får adgang til med denne studieretning.

STUDIERETNINGENS OPBYGNING

2.g:

I 2.g har du mulighed for at komme 5 uger til Kina. Her vil du blive undervist i kinesisk og kulturforståelse. Læs mere om opholdet her.

Denne studieretning giver dig også mulighed for en studietur til Tyskland i sidste semester af 2.g.

Kontakt en studievejleder

Har du spørgsmål til studieretningerne, hhx-uddannelsen, optagelse, adgangskrav eller andet om vores gymnasium, er du velkommen til at kontakte en af vores studievejledere: