English

Lean i administrative funktioner

Lær at anvende Lean på dine egne arbejdsopgaver. På kurset dykker du ned i dine arbejdsgange og processer for at finde ud af om der er nogle du kan skære fra eller optimere på, så du bliver mere effektiv.

Lean kommer fra engelsk og betyder ’slank’ eller ’trimmet’. Lean handler derfor helt kort om, hvordan du kan skabe værdi for dine kunder med minimal indsats. Dine kunder er i denne sammenhæng, de personer, som modtager den ydelse eller det produkt du leverer i form af en opgave, information el. lign. Lean handler om at arbejde smartere (work smartere), og på kurset får du indsigt i hvordan du kan skære ned for spild og på den måde arbejde smartere. Du lærer, at kortlægge arbejdsgange, processer, kompetencer, arbejdsbelastning, så du kan få et overblik over spildte ressourcer og effektivisere.

'Lean i administrative funktioner' giver dig en grundlæggende forståelse for Lean-principperne, der danner basis for hele dit arbejde med Lean. Du skal ikke kunne de 5 principper uden ad eller arbejde slavisk efter dem. De skal blot guide dig i dit arbejde og give dig en forståelse for tankerne bag Lean.

Indhold

  • Grundlæggende introduktion til Lean-principperne og tankegangen bag
  • Indblik i det grundlæggende arbejde bag Lean
  • Basal viden om Lean-værktøjer
  • Betydningen af at iværksætte Lean-processer i egne arbejdsfunktioner
  • Viden om kortlægning af arbejdsgange, processer og arbejdsbelastning (Lean-metode)
  • Arbejdsprocesser, der er velegnet for en optimering
  • Video on afdækning afspild (Lean-metode)

Kurset indgår i følgende kursusforløb

>> GRUNDLÆGGENDE ADMINISTRATION

Udbytte

Du får viden om de fem grundlæggende Lean-principper og en grundlæggende introduktion til basale Lean-værktøjer. Du lærer at udvælge de arbejdsprocesser, der er velegnet til optimering ved hjælp af Lean.

Målgruppe

Kurset 'Lean i administrative funktioner' henvender sig til dig, som arbejder i administration, service, logistik eller som projektmedarbejder, og som har en interesse i at blive mere effektiv i dit arbejde og forstå, hvordan processer og arbejdsgange hænger sammen.

Forudsætninger

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på kurset 'Lean i administrative funktioner'. Men det vil øge dit udbytte, hvis du har en interesse i at dykke ned i dine arbejdsopgaver og effektivisere dem. 


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 128,00
Højtuddannet: kr. 724,15