English

Grundlæggende Excel - online

Kom godt i gang med Excel regneark, og lær de grundlæggende funktioner og faciliteter i Excel.

På kurset lærer du de grundlæggende funktioner og faciliteter i Excel, så du kan redigere i eksisterende regnearksopstillinger og oprette og opstille enkle regneark på en overskuelig og præsentabel måde. Herudover lærer du at sortere og filtrere data i regnearket.

Det er et online kursus, hvor du deltager via din computer eller tablet.
Kurset indledes typisk med et opstartsmøde, hvor du bliver introduceret til de it-platforme, vi arbejder med og møder din underviser. Herefter har du adgang til alle undervisningsmaterialer i vores læringsportal, så du kan arbejde med kurset både på arbejde og hjemmefra.
Du kan altid komme i kontakt med dine undervisere via mail, videomøder eller fremmøde på skolen.

Indhold

Vores online kurser indeholder typisk tekster, videoer, opgaver, quizzer, digitale tests m.m. Du følger en undervisningsplan, hvor det fremgår, hvad du skal læse, løse og aflevere. Du har adgang til undervisningsmaterialet døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig. 


Der vil være afleveringsfrister, du skal overholde for at få kursusbevis.

  • Introduktion til Excel regneark
  • Redigering i regneark
  • Formler
  • Sideopsætning og udskrivning
  • Lister

Programversion

Excel 2013.

Udbytte

Du lærer at oprette, redigere, formatere og udskrive regneark med det ønskede layout. Du lærer desuden at oprette enkle formler og at benytte grundlæggende statistiske muligheder for beregninger. Herudover arbejder du med sortering og filtrering af lister.

Målgruppe

Kurset henvender sig til personer, som skal i gang med at arbejde med Excel regneark, eller som arbejder med indtastning og redigering af en virksomheds regneark og ønsker større forståelse for sammenhængene og mulighederne i Excel.

Forudsætninger

Ingen. Det kan dog øge dit kursusudbytte, hvis du har et basalt kendskab til brug af pc.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 372,00
Højtuddannet: kr. 1.106,20