English

Indskrivning & formatering af mindre tekster - online

Kom godt i gang med Word tekstbehandling!Du lærer de helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling med indskrivning, redigering, formatering og opstilling af mindre tekster.

På dette kursus får du en gennemgang af de grundlæggende faciliteter i Word. Du lærer at indskrive og redigere fx breve, notater og skemaer med enkle tekstopstillinger.

Det er et online kursus, hvor du deltager via din computer eller tablet.
Kurset indledes typisk med en orientering om de it-platforme, vi arbejder med, og du præsenteres for din underviser. Herefter har du adgang til alle undervisningsmaterialer i vores læringsportal, så du kan arbejde med kurset både på arbejde og hjemmefra.
Du kan altid komme i kontakt med underviser via mail, videomøder eller fremmøde på skolen.

Indhold



Vores online kurser indeholder typisk tekster, videoer,
opgaver, quizzer, digitale tests m.m. Du følger en undervisningsplan, hvor det fremgår,
hvad du skal læse, løse og aflevere. Du har adgang til undervisningsmaterialet
døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig. 



Der vil være afleveringsfrister, du skal overholde
for at få kursusbevis.

  • Indskrivning og redigering af tekst
  • Sideopsætning, margener, sidenummerering m.m.
  • Stavekontrol, autokorrektur og orddeling
  • Indsætte objekter, herunder billeder og symboler
  • Punktopstillinger
  • Enkle tabulatoropstillinger
  • Enkle tabeller

Programversion

Word 2016,

Udbytte

Du lærer at oprette, redigere og formatere tekster, så dine dokumenter har et præsentabelt udseende, og du arbejder med forskellige opstillingsmuligheder, der medvirker til at gøre dine tekster mere overskuelige og professionelle at se på.

Målgruppe

Kurset henvender sig til personer, som arbejder med en virksomheds interne og eksterne skriftlige korrespondance.

Forudsætninger

Ingen - men det vil øge dit kursusudbytte, hvis du har et basalt kendskab til Windows og kan arbejde med mus.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 376,00
Højtuddannet: kr. 1.126,10