English

Fremtidens projektmedarbejder

Bliv dygtigere til at deltage i eller lede projekter. Få viden om projektledelse, it-værktøjer til projektstyring og redskaber til præsentation af dit projekt.

Hvis du ikke allerede har prøvet at lede eller deltage i et projekt, kommer du sandsynligvis til at gøre det i fremtiden.

Der står projektarbejde på mange medarbejderes opgaveliste inden for stort set alle fagområder. Projektarbejde er den måde, flere og flere virksomheder griber opgaverne an på.

Så i fremtiden skal man udover sin faglige baggrund, også have en projektfaglighed.
Vi har sammensat et kompetenceforløb på 25 dage, som gør dig dygtigere til at lede eller deltage i projektarbejde.

Indhold

På Fremtidens projektmedarbejder arbejder du med følgende fire moduler:

  • Projektledelse (9 dage)
    herunder planlægning af projekter, projektledelse og ledelse af forandringsprocesser.

  • It-understøttende værktøjer (6 dage)
    herunder grundlæggende projektstyring med et it-værktøj (MS Project), håndtering af opstillinger og layout i tekstbehandling (MS Word) samt arbejde med regneark (MS Excel). 

  • Præsentationer (5 dage)
    herunder udarbejdelse af præsentationer til skærm og papir (MS PowerPoint) samt præsentationsteknik. 

  • Fremmedsprog (5 dage)
    jobrelateret engelsk med grundlæggende eller nuanceret ordforråd.Vi har sammensat et forslag til kursusrækkefølge, så du kan tage det samlede forløb inden for 4 måneder. Men du kan naturligvis deltage over længere tid. Dog anbefaler vi, at du følger rækkefølgen af kurserne i modulet Projektledelse.

Udbytte

Du får grundlæggende viden om og værktøjer inden for projektledelse og -deltagelse.

Kompetenceforløbet varierer mellem holdundervisning (modulerne projektledelse, fremmedsprog og præsentationsteknik) og selvstændigt arbejde med it-værktøjer i Åbent IT-værksted. Her bestemmer du selv, hvornår du vil deltage. 

Målgruppe

Kompetenceforløbet henvender sig til nuværende og kommende projektledere og projektdeltagere med behov for grundlæggende viden om og værktøjer inden for projektledelse og -deltagelse.

Forudsætninger

Ingen.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 4.340,00
Højtuddannet: kr. 14.135,15