Søger du en fleksibel uddannelse eller et kursus, som kan kombineres med arbejde og familie? Så er en af vores online uddannelser måske noget for dig.
På Tietgen tilbyder vi en lang række onlinekurser, som er fleksible for dig. Du bestemmer hvor og hvornår du vil efteruddanne dig - materialet til kurserne er tilgængeligt 24-7. Alle online AMU-kurser afsluttes med en AMU-prøve eller AMU-test, hvor du tester din viden fra kurset. Efter en bestået test modtager du dit AMU-bevis i E-boks.
Du kan nemt tage et af vores onlinekurser - alt du behøver er internetadgang via en computer eller en tablet. Du får altså max fleksibilitet i din hverdag, hvor du kan lære, når det passer dig, og du kan gå frem i det tempo, du har lyst til.
Der er mange fordele ved at uddanne dig online:
Hvis du får brug for vejledning eller sparring så kan du komme i kontakt med en underviser alle hverdage fra 8.00 - 15.20. Underviserens kontaktinformationer findes på vores online undervisningsplatform, hvor også kurset ligger.
Vær opmærksom på, at du ved tilmelding skal angive hvornår du har planlagt at tage kurset. Dvs. du skal vælge bestemte dage for dit onlinekursus eller kan din virksomhed ikke søge VEU-godtgørelse for den tid du efteruddanner dig.
Se vores udbud nedenfor
AMU står for ArbejdsMarkedsUddannelse, og er efteruddannelse primært udviklet til faglærte og ufaglærte medarbejdere. Er du ledig eller selvstændig har du også mulighed for at tage et AMU-kursus. AMU kan være et enkelt kursus eller det kan være et kursusforløb sammensat af flere forskellige AMU-kurser. Det afhænger af, hvad du har behov for.
Vi har en række kursustilbud, som virkelig kan betale sig at benytte i forbindelse med nedlukningen af Danmark. Fx kan du tage på et af vores AMU-kurser, og hvis du er i AMU-målgruppen, kan du søge om løntabsgodtgørelse(VEU-godtgørelse) for den tid du bruger på at lære. På den måde taber din arbejdsplads ikke penge på at du dygtiggør dig.
Vær opmærksom på, at du ved tilmelding videresendes til efteruddannelse.dk, og skal finde dit kursus på en liste over alle AMU-kurser. Derfor foreslår vi, at du husker navnet på kurset eller skriver det ned, så du nemt kan finde det igen ved den endelige tilmelding. Hvis du får problemer med tilmeldingen, sidder vores sekretærer også klar til at hjælpe dig.
Se alle vores online AMU-kurser i listen nedenfor. Du kan også søge efter et bestemt kursus ved at klikke på forstørrelsesglasset ude til højre.
Listen er opdateret tirsdag 08.12.20 kl. 09.02
Excel
Word
PowerPoint
FVU står for Forberedende Voksen Undervisning og er for dig, der har udfordringer med at læse, skrive, regne, engelsk eller it. På Tietgen udbyder vi flg. FVU-kurser online, og de er derfor ideelle i forbindelse med nedlukningen af Danmark, som vi ser nu:
FVU-kurserne er gratis for dig at deltage på, og din virksomhed kan søge om løntabsgodtgørelse i form af Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU).
Alle tre FVU-tilbud afholdes som onlinekurser også selvom der står skrevet noget andet. Vi afholder dem online, som et ekstraordinært tiltag i forbindelse med corona-nedlukningen af Danmark.
På Tietgen udbyder vi, som en af de få skoler i Region Syddanmark, matematik A, B og C samt virksomhedsøkonomi B som gymnasial suppleringskurser (GS). Du kan se vores GS-kurser nedenfor.
Al tilmeldig til vores gymnasial suppleringskurser (GS) foregår hos Odense Katedralskole.
HUSK at skrive Tietgen Business under bemærkninger for at vælge os ved tilmelding.
Se alle vores online GS-kurser i listen nedenfor. Du kan også søge efter et bestemt kursus ved at klikke på forstørrelsesglasset ude til højre.
Mange uddannelser har specifikke adgangskrav, som du skal opfylde for at kunne blive optaget på uddannelsen. Mangler du et fag eller et niveau, kan du tage et enkeltfag for at øge dine chancer for at komme ind på dit drømmestudie.
Du kan blive klar til en elevplads ved at tage din erhvervsuddannelse online. På Tietgen har du rig mulighed for at tage resten af din erhvervsuddannelse hjemmefra.
Eud5 er et kort og målrettet online-forløb, for dig, der allerede har en merkantil erhvervsuddannelse, typisk en eus, men gerne vil skifte branche.
Læs mere om Eud5 brancheskift her.
Eus5 er et kort og målrettet online-forløb, for dig, der har en stx, htx eller hf og gerne vil skifte retning og nu gå målrettet mod en erhvervsuddannelse.
Læs mere om Eus5 for stx, htx og hf her.
Eux15 er et online-forløb, for dig,der vil bygge videre på din viden fra eud eller hg. Efter de 15 uger får du adgang til studieforløbet, der har en varighed på 1 år.
Eud20 er et 20 ugers online forløb for dig, der er målrettet en uddannelse inden for Butik, Handel (Business to Business) eller event.
Læs mere om Eud20 butik, handel og event her.
Skal du tage din elevplads i udlandet (PIU), og er det inden for kontor (administration), kan du nu tage hovedforløbet online på Tietgen Business.
Dyk ned i vores mere end 450 kurser og lad dig inspirere af de ni forskellige kategorier.
Administrativt arbejde kræver mange kompetencer. Bliv opdateret på regler for personoplysninger, mødetilrettelæggelse, notat- og referatteknik, den nye ferielov og stress.
Kurser for dig, der har udfordringer med at stave, læse og skrive dansk. Og for dig, der har problemer med matematik.
It-kurser til arbejdet foran computeren. Bliv klogere på standardprogrammer som Word, Excel, Outlook og PowerPoint, eller få styr på dit arbejde i databaser som Access eller Navision.
Bliv skarpere til skriftlig kommunikation, præsentation, mødeledelse, samarbejde og konflikthåndtering.
Tag den grundlæggende lederuddannelse eller projektlederuddannelsen hos os. DU kan også blive klogere på ledelse af teams, forandringsprocesser, konflikthåndtering, de svære samtaler og situationsbestemt ledelse.
Her finder du kurser i sociale medier, online kundeservice, digitalt salg, viral markedsføring, videomarkedsføring og meget mere.
Bliv klogere på markedsføring via sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn og SnapChat. Eller sæt fokus på at yde top kundeservice via sociale medier.
Det handler om mere end udtale og grammatik. Det handler om at kommunikere og forstå sin verden.
Få styr på pengene og forretningen.
Har du spørgsmål så kontakt os endelig.