English

Webinar: Digitalisering af undervisning

Hvordan lykkes vi bedre med digitalisering af undervisning? 1 times webinar (kl. 10 - 11) om, hvordan vi kan øge muligheder for at høste gevinsterne ved digitalisering af undervisningen.

På trods af investeringer i IT og opkvalificering af undervisere oplever mange organisationer, at forventede gevinster ved at digitalisere undervisningen ikke indfries tilstrækkeligt.

Indhold

På dette webinar vil vi argumentere for, at digitalisering kræver en 360 graders indsats i hele organisationen i forhold til IT-investeringer, opkvalificering af ledere og undervisere, ledelsesopfølgning samt en praksisnær og synlig supportfunktion til undervisere. 

Underviser:Jesper Eriksen er uddannelseschef i Tietgen Online, som arbejder med digital læring på Tietgens ungdomsuddannelser og Kompetencecenter. Jesper har arbejdet med e-læring siden 2011 og har været projektleder på mere end 80 e-læringsprojekter i sundhedsvæsenet og uddannelsesverdenen.

Programversion

Adobe Connect.

Udbytte

På webinaret får du:

  • indblik i, at en succesfuld digitalisering af undervisning kræver en 360 graders indsats i hele organisationen – lige fra direktion, ledelse, IT-afdelingen, undervisere og daglig support/opkvalificering
  • konkrete anbefalinger og tips til at komme i gang – også for den mindre organisation.

Målgruppe

Alle med interesse for digitalisering af undervisning - undervisere, ledere, konsulenter, learning managers, HR ansatte m.fl. 

Forudsætninger

Du deltager fra en PC eller tablet. Vi anbefaler, at du bruger høretelefoner.

Pris

Gratis.