English

Tilmeldingsproces

Tilmeldingen til de to kursusforløb om sociale medier foregår via efteruddannelse.dk og vejen derind kan godt være lidt snørklet. Derfor har vi beskrevet det for dig nedenfor.

Hvordan tilmelder jeg mig et Summerbird-forløb?

Alle tilmeldinger foregår via den offentlige tilmeldingsportal efteruddannelse.dk. Her er det kun ejeren af virksomheden eller en medarbejder med NemID medarbejdersignatur, der kan tilmelde sig selv og andre. Hvis du er helt almindelig medarbejder opfordrer vi dig derfor til at tage kontakt til din arbejdsgiver eller nærmeste leder. 

>> LÆS MERE OM NEMID MEDARBEJDERSIGNATUR HER

Sådan tilmelder du dig på efteruddannelse.dk

1. Fortæl hvem du er og log ind
Når du kommer ind på efteruddannelse.dk skal du fortælle, hvem du er og hvordan du vil betale. Efterfølgende skal du logge ind med NemID. 
Det er specielt dette trin vi oplever, kan drille lidt. Her er det vigtigt, at du tager stilling til 3 ting: 

  1. Om du deltager på kurset som medarbejder eller som selvstændig virksomhedsejer
  2. Om du er medarbejder eller du er privatperson, som selv betaler
  3. Vælger du medarbejder, skal du angive hvem, der betaler kurset for dig

2. Vælg kursusforløb
Når du har logget ind med NemID, skulle du gerne lande på en side, hvor der står 'Bekræft' og 'Åbent værksted'. Her skal du klikke på den orange boks til højre med 'Vælg fag'.
Her vælger du om du vil på grundforløbet: Sociale medier som kommunikationskanal i detail eller det øvede forløb: Valg af markedsføringskanal. Du markerer dit valg ved at sætte flueben ved faget. Du kan sagtens vælge begge forløb, hvis du vil det. 

3. Vælg dato
Næste trin er, at klikke på kalenderen og vælge dato(er) for dit forløb. Her er det helt op til dig, hvilken dag du vælger. Den skal blot ligge mellem 31. august og 18. september 2020. 

4. Ingen testdato
Du skal ikke selv vælge dag og tidspunkt for test - det tager vores kursussekretær sig af i samabejde med underviseren. 

5. Afslut
Når du er færdig skal du tjekke at du har vinget dine fag af og klikke på 'Vælg'.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller driller efteruddannelse.dk, er du meget velkommen til at kontakte vores kursussekretær. Hun sidder klar til at hjælpe dig helt i mål med din tilmelding. 

Vibeke Vesterskov Nielsen

Kursussekretær Telefon: 65 45 20 04 Mail: vvni@tietgen.dk