English

Åbent Hus afholdes online i 2021

Pga. COVID-19 afholder vi Åbent Hus på Tietgen Handelsgymnasium og på Tietgen Business online via vores Facebook-profiler.

Åbent hus sendes live på Facebook 21. og 26. januar 2021

2021 bliver et anderledes år i forhold til afviklingen af Åbent Hus på vores to ungdomsuddannelser: Tietgen Handelsgymnasium og Tietgen Business. Pga. COVID-19-situationen har vi ikke mulighed for at invitere dig på besøg på vores to skoler, men vi vil alligevel gerne give dig mulighed for at blive klogere på dit valg af ungdomsuddannelse og opleve rammerne - bare online. 

Live streaming fra Facebook

Åbent Hus på Tietgen bliver i 2021 streamet live via vores to Facebook-profiler: Tietgen Business og Tietgen Handelsgymnasium.

TIETGTEN BUSINESS holder vi online Åbent Hus torsdag 21. januar kl. 19.00. Her kan du høre mere om erhvervsuddannelserne eud business og eux business samt vores erhvervsuddannelse for dig, der er fyldt 25 år - euv business.

TIETGEN HANDELSGYMNASIUM holder vi online Åbent Hus tirsdag 26. januar kl. 19.00. Her kan du høre mere om hhx-uddannelsen, vores 8 studieretninger samt vores studiemiljø og elevråd. 

Indhold og program

Til online Åbent Hus giver vi dig 1,5 times mix af livestudie og indslag, som gør dig klogere på uddannelserne, skolen og rammerne. Du kan undervejs stille spørgsmål til de besøgende i livestudiet, som er studievejledere, elever, undervisere, elevrådsformanden m.m. 

Sådan deltager du i online Åbent Hus

Hvis du vil deltage i vores online Åbent Hus kan du tilmelde dig på tietgen.dk/tilmeld. Du modtager en bekræftelsesmail og efterfølgende et link til vores live-sending på Facebook. Ved at tilmelde dig deltager du automatisk i lodtræningen om at vinde det nyeste Apple Watch SE. 

Læs mere om vores uddannelser