English

Ny podcast: Coop ledertrainees

I denne podcast ser vi nærmere på, hvad det vil sige at være ledertrainee i Coop, og hvilket undervisningssamarbejde vi på Tietgen har med Coop.

Vi uddanner Coops kommende ledere

>> HØR PODCASTEN: FREMTIDENS LEDER I COOP - COOP LEDERTRAINEE PÅ SOUNDCLOUD

I dette afsnit af Tietgen - for fremtiden dykker vi ned i det samarbejde vi har med Coop, hvor vi uddanner deres kommende ledere. Et samarbejde vi har valgt at kalde Coop ledertrainees.

Coop ledertrainees er et særligt hovedforløb, som Coop tilbyder 40 af deres bedste elever i Danmark. Eleverne skal sidenløbende med deres ordinære elevuddannelse på 2 år (deres hovedforløb) gennemføre to akademifag i ledelse.  

Panelet fortæller nærmere om samarbejdet mellem Tietgen og Coop, om opbygning af uddannelsen og om hvorfor det giver mening at vi på Tietgen hjælper med at uddanne fremtidens ledere i Coop. Panelet giver også deres bud på, hvordan detailhandlen i Coop kommer til at se ud i 2025 og hvilken rolle ledertraineesene vil spille i fremtiden.

I panelet sidder:
Jesper Kjær: underviser på Coop ledertrainee-forløbet
Claus Koch: underviser på og koordinator for Coop ledertrainee-forløbet på Tietgen
Anders Vikkelsø: Coop ledertrainee hos SuperBrugsen i Odense city 

Udsendelsen er optaget 6. februar 2020 på Tietgen KompetenceCenter i Odense.