English

Danmarks Indsamling 2020

Du er inviteret, når vi fredag d. 31. januar 2020 igen samler ind til Danmarks Indsamling. Skolen vil være åben fra kl. 15.00-17.00, hvor vi står klar med madboder, konkurrencer og auktioner - alt sammen til fordel for børn på flugt. Kom og støt den gode sag. Sammen kan vi gøre en forskel.

Kom og hjælp os med at hjælpe børn på flugt

På Tietgen Handelsgymnasium har vi 31. januar 2020 aflyst den almindelige undervisning for vores elever i 1. og 2. g. Vi skal i stedet samle ind til Danmarks Indsamling.

Optakt

Eleverne er i gang med at udvikle idéer til indsamlingen, og de får indspark via foredrag af eksterne oplægsholdere om formålet med Danmarks Indsamling.

Onsdag d. 27. november gæstede den prisbelønnede fotodokumentarisk Jan Grarup Tietgen Handelsgymnasium, hvor han gennem sine fotografier beskrev situationen i nogle af de lande, der samles ind til.

Tirsdag d. 14. januar gæster Haifaa Awad Tietgen Handelsgymnasium. Haifaa Awad er en dansk læge og debattør, og har bl.a. arbejdet på et felthospital i en syrisk landsby under den syriske borgerkrig. Begge foredragsholdere skal give eleverne et indblik i forholdene i kriseramte områder og endvidere give eleverne en fornemmelse af, hvad de indsamlede penge kan bruges til.

Kom og støt den gode sag

Skolen vil d. 31. januar 2020 være åben hele dagen og fuld af aktivitet. Om eftermiddagen fra kl. 15.00 – 17.00 har vi et stort ønske om at se forældre, bedsteforældre, søskende, venner og bekendte på skolen.
Her vil vores elever stå klar med salgs- og madboder, konkurrencer, auktioner og meget mere. hvor indtægterne går ubeskåret til Danmarks Indsamling. Og du skal være meget velkommen!

Vi håber på en rigtig god dag og et flot indsamlingsresultat i stil med de tre foregående år, hvor Tietgen Handelsgymnasium blev det gymnasium i Danmark, som samlede flest penge ind.

Læs mere om Danmarks Indsamling her