Torsdag 7. maj kl. 13.00 afholder vi en times gratis webinar om uddannelsesløft. Her taler vi om vores erfaring og arbejde med at få elever på uddannelsesløft. Vi har to elever med, som begge er på ordningen.
Torsdag 7. maj kl. 13.00 - 14.00 inviterer vi på Tietgen Business medarbejdere hos jobcentre og a-kasser til at deltage i et gratis webinar om uddannelsesløft.
Her sidder vores uddanelsesvejledere Ann Aarby Kirk og Inger Lund klar til at fortælle om vores erfaring, viden og arbejde med at få elever på uddannelsesløft. Webinaret handler om vores tætte samarbejde med kommuner, jobcentre og a-kasser og om hvordan vi på Tietgen Business med succes arbejder med elever på uddannelsesløft.
>> LÆS MERE OM UDDANNELSESLØFT HER
Torsdag den 30. april afholdte vi på Tietgen Business samme virtuelle informationsmøde/webinar om uddannelsesløft og fordelene ved et samarbejde med os. Alle jobcentre på Fyn samt en del a-kasser m. fl. deltog og de var især begejstrede for vores elevhistorie fra Ellen Annette Jørgensen, nuværende handelselev på Tietgen PraktikCenter. Derfor tilføjer vi på dette webinar endnu en elevhistorie fra Pernille Vibeke Hansen. Pernille startede sit forløb i Tietgen PraktikCenter og fik efter få måneder en plads hos Bogholderiet Fyn Aps som kontorelev med speciale i økonomi.
>> LÆS MERE OM TIETGEN PRAKTIKCENTER HER
Har du spørgsmål til webinaret, er du velkommen til at kontakte vores virksomhedskonsulent.