English

De unges fremtid i vores hænder

”Det gælder de unges fremtid og det er et ansvar vi tager seriøst, når det handler om unges uddannelse”, sådan siger Louise Thorsen (th.), teamleder for administration i OBH–Gruppen A/S Rådgivende Ingeniører.

OBH-Gruppen har eksisteret i mere end 50 år, og har en lang tradition med at ansætte elever. Derfor var virksomheden heller ikke i tvivl om, at det var en elev de skulle have, for det er et vigtig signal, som virksomheden vil sende.”Det gælder de unges fremtid og det er et ansvar vi tager seriøst,” siger Louise Thorsen.

Hun har som udgangspunkt altid ansat elever i en ordinær 2-årig elevuddannelse, men i forbindelse med jobsamtalerne blev hun opmærksom på, at man gennem Tietgen PraktikCenter kan tage elever i restlære i mindre end de ordinære 2 år. Så i stedet for at ansætte en enkelt elev i 2 år, endte OBH-Gruppen med at ansætte to dygtige elever fra Tietgen PraktikCenter med hver deres restaftale.

Beslutningen om at ansætte to elever i stedet for en har virksomheden på ingen måder har fortrudt. ”Det er ikke 2.-sortering, der er tilbage i PraktikCentret” fortæller Louise om eleverne fra Tietgen PraktikCenter som hun havde til samtale. "Jeg mødte nogle søde og kompetente elever og vil bestemt overveje korte elevaftaler en anden gang."

Korte elevaftaler

Som virksomhed har man mulighed for at ansætte elever fra Tietgen PraktikCenter i flere forskellige aftaler:

  • virksomhedsforlagt praktik
  • restlære
  • delaftale

Ansvar som motivation

Allerede efter en uge blev Mies potentiale belønnet, da hun blev ansvarlig for et nyt projekt for området Nordjylland. På Tietgen PraktikCenter havde Mie også ansvar og selvstændige opgaver, men at få så meget ansvar efter blot en uge, havde hun ikke regnet med. “Det var fedt at blive “skubbet” ud i det og få et skulderklap så hurtigt”. For Mie er hendes store medansvar en kilde til motivation. ”Det er vigtigt, at man har en positiv indstilling”, siger Mie ”det er jo ens egen uddannelse, så man er selv ansvarlig”.

Louise er ikke bekymret for at give Mie en del af ansvaret. ”Mie har en kæmpe aktie i, at det skal lykkes” fortæller hun og hun er overbevist om, at for at eleverne skal tage ansvar for egen læring, så er man også nødt til at give dem et ansvar at leve op til.

Kontakt Tietgen PraktikCenter

Er du interesseret i at ansætte en elev fra Tietgen PraktikCenter eller har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte en af vores vejledere: