English

En kort aftale er fleksibelt og nemt

Viceforstander og administrativ leder på Søndersø Produktionshøjskole, Lise Dahl-Meyer er glad for samarbejdet med Tietgen. Så glad, at de på hendes skole har flere kontorelever fra Tietgen - hvoraf én er på kort aftale

"Hos os får eleverne det ansvar, de er parate til. De løser helt konkrete og reelle opgaver hos os," fortæller Lise Dahl-Meyer. Hun ser deres elever som medarbejdere, derfor indgår de på vilkår som en ansat, så eleverne er med til alle personalemøder, og Lise holder løbende samtaler med dem om deres arbejdsopgaver og trivsel.

På Søndersø Produktionshøjskole har de lige nu to elever fra Tietgen PraktikCenter. Den ene skal være hos dem i to år - den anden er i en kort aftale, der gælder to måneder.

Begge aftaler kom i stand ved, at Lise tog kontakt til Tietgen PraktikCenter. 

"Det gode ved vores samarbejde med Tietgen PraktikCenter er, at de kender os rigtigt godt. De ved, hvad det er for et miljø, der er her, de kender mig og ved, hvor vigtigt det er, at eleven passer ind, og de kender deres elever rigtigt godt," siger Lise Dahl-Meyer.

Anbefaler det til andre 

Den korte aftale med deres elev, Aia-Ida, kom hurtigt i stand, og Lise synes forløbet med at lave aftalen var nemt og fleksibel.
"Vi havde en medarbejder, der blev sygemeldt, og det krævede ikke meget mere end et opkald, så var vi i gang. Jeg vil sige, at det nærmest kan ordnes fra dag til dag," siger Lise, der først for nylig fik øjnene op for mulighederne i kort aftale. 

"Jeg har oplevet vanvittig god service hos Tietgen PraktikCenter, og jeg er begyndt at anbefale det til andre,", slutter Lise Dahl- Meyer.

Som virksomhed har man mulighed for at ansætte elever fra Tietgen PraktikCenter i flere forskellige aftaler

 

Kontakt Tietgen PraktikCenter

Er du interesseret i at ansætte en elev fra Tietgen PraktikCenter eller har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte en af vores vejledere: